Uddannelse
Videncenter for friluftsliv og naturformidling udbyder følgende uddannelser og kurser:
Naturvejlederuddannelsen
Naturvejlederuddannelsen er en uddannelse for dig, der er i arbejde som naturvejleder, og som gerne vil udbygge dine kompetencer inden for naturformidling og naturpædagogik.
Friluftsvejlederuddannelsen
Igennem en samarbejdsaftale mellem Skov & Landskab og Institut for Idræt udbydes den 1-årige friluftsvejlederuddannelse, som er for dig, der gerne vil efterudddanne dig til at varetage friluftsaktiviteter med forskellige målgrupper.
Masterkurserne i friluftsliv
Efter masterkurserne i friluftsliv kan du varetage højt kvalificerede funktioner i offentlige, halvoffentlige og private virksomheder. Du kan arbejde med udvikling af friluftsaktiviteter, sundhedsfremme, naturformidling, borgerinddragelse, natur og velfærd, planlægnings- og forvaltningsopgaver, projektledelse mm. Studieformen veksler mellem internater, seminarer, intensive undervisningsperioder, hjemmestudier, vejledning og projekter.
Pædagogisk diplommodul i friluftsliv og udemotion
Modulet indgår som en del af den pædagogiske diplomuddannelse i idræt og udbydes i et samarbejde med University College Copenhagen og Institut for Idræt. Se friluftsliv og udemotion
Kursusaktiviteter
Videncenter for friluftsliv og naturformidling tilbyder løbende kurser inden for formidling, læring, friluftsliv og sundhed.
Fagmoduler i naturformidling
Derudover har Videncenter for friluftsliv og naturformidling ansvaret for flere fagmoduler, der omhandler naturformidling inden for skov- og landskabsingeniøruddannelsen og EUD skov- og naturteknikeruddannelsen
Undervisningsform
Fælles for vores kursus- og uddannelsesaktiviteter er, at det er dine kompetencer som naturformidler, der sættes i centrum. Undervisningen er primært baseret på praktiske øvelser, gruppediskussioner og udendørs aktiviteter, krydret med relevante korte teoretiske oplæg, der understøtter praksis.
Mette Aaskov Knudsen, - siden er sidst opdateret d.25. januar 2012