Studieopgaver
Studieopgaverne bygger videre på de temaer, som Naturvejlederuddannelsens kurser tager fat på.
Hver studerende tilknyttes en studiegruppe, der består af studerende fra samme landsdel. Studiegruppen består af max. 5 studerende.
Hver studiegruppe tildeles en vejleder, der er en erfaren naturvejleder, som gennem efteruddannelse har kvalifikationer indenfor projektvejledning.
1. studieopgave - Direkte naturformidling
|
Formål
Du skal opnå kompetencer inden for:
-
Projektorienteret arbejde
-
Planlægning, gennemførsel og evaluering af et konkret naturvejledningsarrangement.
-
arbejde i kollegial netværk og give kollegial vejledning
-
refleksion over egen og kollegers naturvejlederpraksis |
|
 |
Indhold
Du skal tage udgangspunkt i et allerede planlagt arrangement og formulere en relevant problemstilling indenfor emnet "Den direkte naturvejledning" med børn som målgruppe.
Gennem studieperioden skal du analysere, vurdere og planlægge et arrangement. Efter den praktiske gennemførelse får du feedback fra opgavevejleder og medstuderende i studiegruppen.
2. studieopgave - Vidensøgning i naturvejlederens lokale område
|
Formål
Du skal opnå kompetencer inden for:
- vidensøgning og få indgående kendskab til en lokalitet i dit lokale område
- udvælgelse og sortering af informationer
- omsætning af teoretisk viden og indsamling af kildemateriale til konkret formidling
- anvendelse af metoder til opkvalificering af egne og andre naturvejlederes arrangementer (coaching, supervision, vejledning, evaluering mv.)
- reflektion over egen og kollegers naturvejlederpraksis
|
|
 |
Indhold
Du skal indsamle viden om dit lokalområde og lave en beskrivelse af hvordan og hvorfra viden er indsamlet (kildesøgning).
Du skal være kildekritisk og komme med eksempler på hvorfra du indhenter informationerne om dit lokalområde (eks. lokalhistorisk arkiv, kommunekontor, kortmateriale, internet osv.)
Du skal beskrive dine reflektioner over hvorfor du har valgt at bruge den ene type information og fremfor en anden.
3. studieopgave - Målgruppeanalyse
|
Formål
Du skal opnå kompetencer inden for:
- identificering af forskellige voksne målgrupper
- gennemførelse af interview af enkeltpersoner eller grupper
|
|
 |
Indhold
Du skal give en karakteristik af den valgte målgruppe. Herunder skal du beskrive hvordan du har taget kontakt til målgruppen og hvilke særlige forhold der gør sig gældende for den valgte målgruppe.
Du skal forholde dig til hvordan du vil annoncere en tur til din målgruppe.
Du skal derudover gøre rede for følgende:
-
hvilke praktiske forhold du skal være opmærksom på under planlægningen af et arrangement til din målgruppe
-
hvilket tema der vælges for en naturvejledertur med målgruppen
-
hvilke budskaber formidlingen skal indeholde en drejebog for naturvejledertur udarbejdes
Mette Aaskov Knudsen, - siden er sidst opdateret d.16. marts 2012