Formål
Formålet med naturvejlederuddannelsen er at kvalificere dig som naturvejleder, så du udvikler dine færdigheder, din viden og dine holdninger til at formidle natur og miljø.
Kompetencer
Gennem naturvejlederuddannelsen udvikler du dine kompetencer til fagligt og pædagogisk at kunne begrunde, udvikle, planlægge, gennemføre og evaluere naturvejledning.
Dine kompetencer udvikles til:
-
At gennemføre naturvejledningsarrangementer, der formidler en relevant faglig-saglig viden og som støtter og stimulerer deltagernes læring. Naturvejlederne skal skabe rammen for at deltagerne får mulighed for at udvide deres oplevelses-, forståelses- og handlemuligheder i forhold natur og miljø.
-
Selvstændigt og sammen med andre at udvælge og beskrive formidlingens mål, indhold og form.
-
Kritisk at analysere og begrunde de valg, der træffes i planlægning, gennemførelse og evaluering af naturvejledning under hensyntagen til deltagernes forudsætninger og rammerne for formidlingen.
-
Via erfaringer fra forskellige arrangementer med deltagernes læring, egne eksperimenter og samarbejde med kolleger at kunne videreudvikle nye former for formidling samt imødekomme nye formidlingsbehov.

Mette Aaskov Knudsen, - siden er sidst opdateret d.21. marts 2012